– domicil med kig til himlen
Københavns centrum er én stor myretue af bygningsarbejdere, arbejdsmateriel, skurvogne og stilladser. Men specielt ét område er rigtigt interessant. På Amager kan man virkelig se effekten af den langsigtede byplanlægning og byggeudvikling. Ørestaden trækker stadig stærkere og stærkere i byggeudviklingen, og også det store område omkring Islands Brygge er under konstant forandring.
FAKTA OM COPENHAGEN ATRIUM
|
|
|
Det er netop på området mellem Islands Brygge, Amager Fælled og Christianshavn, at KPC byggede nyt hovedsæde for revisionsfirmaet Haro. CSK var en af hovedleverandørerne til entreprisen, som opføres i Weidekampsgade med Casino Copenhagen og SAS hotellet som naboer.
Projektet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og er enestående med sit store, glasoverdækkede atrium – deraf naturligvis navnet. CSK har leveret stålkonstruktionen, som bærer glastaget over atriummet.
I samarbejde med bygningsingeniør Jørn Jacob Jensen har CSK også optimeret opbygningen af gangbroer, platforme osv., så de både konstruktionsmæssigt, designmæssigt og i funktionalitet er i en klasse for sig selv.
Trapperne, inklusiv gelændere med hærdet, lamineret glas, er også CSKs arbejde, ligesom tagstål og vindafskærmningen er produceret af CSK. Alt i alt et spændende projekt, som absolut leverer sin del til byggeeventyret på Amager.
Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere dette, eller andre projekter CSK har været involveret i, så send os en forespørgsel. Vi vil returnere med svar indenfor 3 dage. |