– et fritidshjem i trækronerne
Fritidshjemmet Universet ved Guldberg Skole på Frederiksberg er allerede et tilløbsstykke for politikere, rådmænd og udenlandske arkitekter.
Det specielle ved den nye tilbygning er, at den er placeret som en rektangulær stålklods med 3,5 meter til loftet blandt trækronerne på pladsen. Som en avanceret telelinse forbinder den leg og kreativitet med moderne arkitektur, der oveni købet er opført som Energiklasse 2. Det vil sige, at tilbygningen stort set er selvforsynende, og er dermed et forgangsbillede for grønt byggeri i Københavns kommune.
CSK har leveret stålkonstruktionen, der svæver i luften uden understøtning af søjler eller bjælker. Selve stålkonstruktionen er beklædt med et metalmateriale, der sikrer at bygningen ældes smukt. Den specielle placering blandt trækronerne giver en særlig havefornemmelse for fritidshjemmets børn, selvom lokalerne et i 1. sals højde. Men træernes blade er også med til at skærme for solen om sommeren, og om vinteren kan solen opvarme bygningen gennem de nøgne grene. Den særlige stålkonstruktion er specialfremstillet af CSK, der også har bidraget med teknisk rådgivning og assistance til disponeringen af projektet.
Desuden leverede CSK trapper og værn omkring tagterrassen.
Indsigt og erfaring gør en forskel
Det er virksomheden Omega Gruppen A/S, der har stået for totalentreprisen af byggeriet. Thomas Andersen, der har haft ansvaret for byggeprocessen, roser CSK for deres ekspertise i forløbet. ”Det er væsentligt at samarbejde med et stålfirma, der har den fornødne erfaring og indsigt i et byggeri med så specielle konstruktioner, og CSK har vist stor fleksibilitet fra starten."
Det særlige byggeri har krævet en god dialog, og CSK har bidraget med de beregninger, der har gjort byggeriet muligt. Samtidig har de været hurtige til at bistå med de tilpasninger, der er naturlige for et byggeri af denne karakter, og de har indfriet de begrænsninger, som en byggeleder står med i sådan en proces. Det har givet ingeniørerne og arkitekterne den tryghed, der kræves, når specielle konstruktioner skal udføres til et funktionelt byggeri med stor vægt på brugervenlighed og trivsel.
Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere dette, eller andre projekter CSK har været involveret i, så send os en forespørgsel. Vi vil returnere med svar indenfor 3 dage. |