– pompøs enkelhed
SONY har i mange år haft førertrøjen på, når det drejer sig om elektronisk underholdning. Det bevidner eksempelvis walkman’en, PlayStation, MP3 afspillere og mobiltelefoner om. Men med virksomhedens skandinaviske firmadomicil i Ballerup trækker SONY også frem i feltet, hvad arkitektonisk fremtoning angår.
Domicilet er tegnet af arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard, og at de har ladet sig inspirere af SONYs produkter behøver man kun et hurtigt kig på ankomstfacaden for at se. Fornemmelsen af at kigge direkte på en TV skærm i kæmpestørrelse er åbenlys. Konstruktionen er baseret på en stor stålprofil leveret af CSK.
Enkelt men fantastisk Hele byggeriet er udviklet i en stil, man kunne kalde næsten pompøs enkelhed. Stålprofiler, ståltrapper og platforme spiller elegant sammen med den generøse brug af glas og åbne miljøer. Projektet har været en fantastisk mulighed for CSK til at vise, hvad stål kan bidrage med i moderne arkitektur. Lige fra selve konstruktionsrammerne og de bærende bjælker for glaspartierne, til de mere interiørmæssige elementer som eksempelvis trapper og gelændere, har stålløsningerne fra CSK bidraget til et særdeles flot arkitektonisk projekt.
Hjertet i byggeriet er den imponerende atrium med højt til loftet, hvor stålkonstruktionen bærer det store glastag med maksimalt lysindfald. Fra atriet er der i forskellige niveauer adgang til de åbne kontormiljøer på begge sider. Det bevidner en ledelsesmæssig ambition om at skabe tæt kontakt imellem virksomhedens forskellige afdelinger. Mulighederne er i hvert fald i høj grad til stede.
Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere dette, eller andre projekter CSK har været involveret i, så send os en forespørgsel. Vi vil returnere med svar indenfor 3 dage. |