Et indlysende projekt fra CSK

Allerede fra motorvejen tårner de fire lysmaster fra Casa Arena Horsens over landskabet. De 37 meter høje master oplyser banens sportspræstationer – og selve udførelsen har også været lidt af en præstation med montage i 16 meters højde under åben himmel.

Masterne, som CSK har været ansvarlig for, er samlet liggende på pladsen foran stadion. Derefter har elektrikere monteret alle elinstallationer og glarmestre har monteret glas i lamperne inden tårnene blev løftet på plads. Den særlige konstruktion er en såkaldt øglehovedkonstruktion, fordi selve tårnet minder om en lang, tynd hals, med de brede lamper foroven. Lysanlægget på det nye Casa Arena Horsens er på 1.000 lux mod 550 lux i det tidligere anlæg.

Hver mast vejer 25 tons, og der måtte en 300 tons kran og en 450 tons kran til i et samløft, at hejse hver af de fire tårne på plads. Processen krævede stor præcision, men forløb uden komplikationer.

Søg
Nyhedsmail
Tilmeld dig CSK's online nyhedsmail.