• logistikcentre

    Effektive kvadratmeter
    - stærkt, fleksibelt og
    sikkert


  • logistikcentre

    Effektive kvadratmeter
    - stærkt, fleksibelt og
    sikkert


Vi har knowhow
og kompetencer.
På lager

CSK har lagt knowhow, stålkonstruktioner og montage til en lang række lager- og logistikbyggerier i Sverige og resten af Norden. Fra enkle standardløsninger til mere komplekse projekter, der skiller sig ud i forhold til både konstruktion, materialevalg, funktionalitet, overfladebehandling og arkitektur.

Med inhouse projekteringsafdeling, topmoderne produktionsfaciliteter og egne højt specialiserede montagefolk kan du få hjælp, sparring og inspiration til hele processen, fra de første streger til den færdige montage på byggepladsen.

Vores leverancer omfatter også trapper, gangbroer, værn, rygealtaner og diverse specialkonstruktioner, fx i ind- og udlastning. Desuden leverer vi alle former for sekundært stål, herunder bæring for andre installationer.

Derfor CSK

01

Sikkerhed

Sikkerhed og arbejdsmiljø har højeste prioritet hos CSK. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række ekstraordinære sikkerhedstiltag og en certificering i henhold til OHSAS 18001:2007.

02

Samlet proces

Hos CSK kan du både få projekteret, dimensioneret, produceret og monteret.

03

Overfladebehandling

Egne overfladebehandlings- anlæg gør det muligt at levere stål i enhver farve og overfladekvalitet.

04

Effektiv montage

CSK har leveret og monteret under selv de vanskeligste forhold. Til lands, til vands - og fra luften.

05

Fuld fleksibilitet

CSK’s effektive setup giver fuld fleksibilitet i forhold til dimensioner, overflader, leveringstid mv.

06

Kvalitetsledelse

Kvalitetsledelsessystemet på CSK’s fabrikker i Danmark er baseret på ISO 9001. Vores fabrik i Letland er certificeret i henhold til ISO 9001:2015.

07

Bæredygtigt byggeri

CSK er miljøcertificeret i henhold til ISO 14001. Vi kan desuden arbejde i overensstemmelse med forskellige internationale standarder, herunder LEED, BREEAM og DGNB.

08

Soliditet

Med CSK vælger du en stålleverandør med økonomisk rygrad til at bringe dit byggeprojekt sikkert i mål. Som en ekstra tryghed for dig har vi den højeste Bisnode kreditrating (AAA).

LOGISTIKCENTRE

We Strongly
Believe In Safety™

Sikkerhed kommer før alt andet hos CSK. Både når det gælder den fysiske sikkerhed for vores folk på fabrikkerne og byggepladserne - og når det handler om stabilitet, holdbarhed, brandbeskyttelse og så videre for de færdige stålkonstruktioner.

Vi er certificeret i henhold til den internationale standard inden for arbejdsmiljøledelse DS/OHSAS 18001:2007 / ISO 45001:2018. Desuden har vi udviklet og implementeret en række særlige procedurer og foranstaltninger med henblik på at minimere antallet af arbejdsulykker.

Som yderligere en faktor i CSK’s kompromisløse fokus på sikkerhed og kvalitet er vores produktionskontrol certificeret i henhold til EN 1090-1 EXC 4. Vi kan derfor CE-mærke bærende stålkonstruktioner i højeste konsekvensklasse (CC 3) og højeste servicekategori (SC 2) jfr. den europæiske byggevareforordning.

Monumental styrke,
fuld fleksibilitet og
kompromisløs sikkerhed

Processen
Vi hjælper dig helt i mål
  • Tilbudsgivning med personlig betjening

    Tilbudsgivning med personlig betjening

    Alle forespørgsler og henvendelser hos CSK behandles personligt af vores kompetente salgsafdeling. For at sikre et seriøst tilbud, gennemarbejdes modtaget materiale og oplysninger fra kundens projekt.

    Når kontakten er skabt og behovet afdækket, fremsender vi et uforpligtende tilbud baseret på udbudsmaterialet, det skriftlige oplæg og den personlige kontakt.

    Tilbuddet vil således danne grundlag for den fremtidige projektering og projektafklaring.

  • Specialistviden og samarbejde

    Specialistviden og samarbejde

    En væsentlig faktor for ethvert projekt – stort som småt – er, at det bliver den bedste løsning for kunden, og giver os optimal mulighed for at yde det bedste resultat. Derfor er det en fordel for alle parter, at vi deltager så tidligt som muligt i projekterne, og bidrager med konstruktive muligheder og løsningsforslag under projekteringen. Her gennemgår vi alle tænkelige og utænkelige udfordringer i og under projektet. Det er også her, de kreative og nyskabende idéer gennemgås og vurderes. Vi anvender ofte specialistrådgivere til at løse specielle udfordringer. Projekteringen foregår i et tæt samarbejde med bygherre, total- eller hovedentreprenør samt deres rådgivere. Vores projekteringsafdelinger består af erfarne og kreative ingeniører og udviklere, der altid søger den optimale løsning.

  • Veluddannede medarbejdere og avanceret udstyr

    Veluddannede medarbejdere og avanceret udstyr

    CSK er en helt igennem fremtidsorienteret virksomhed. I vores tegneafdelinger sidder erfarne og veluddannede konstruktører og 3D-tegnere, som mestrer de nyeste 3D-tegneværktøjer. Derfor kan vi hurtigt og effektivt lave tegninger til ethvert projekt. Tegneafdelingens primære opgave er at omdanne projektoplægget og projekteringens resultater til konkrete arbejdstegninger, som kan anvendes til at visualisere projektet. Samtidig skal de anvendes i produktionen og sidenhen under montagen.

    Vi tegner i både Tekla og Autocad. Vores tegneværktøjer giver endvidere kunden mulighed for ved selvsyn at se konstruktionen i 3D. Derved kan kunden meget tidligt få et godt indblik i den færdige stålløsning. Det tidlige indblik giver også kunden mulighed for at rette og tilpasse uhensigtsmæssigheder. Vores dygtige medarbejdere og 3D-tegneværktøjer gør, at vores fleksibilitet er i top.

  • Strenge kvalitetskrav & effektiv logistik

    Strenge kvalitetskrav & effektiv logistik

    I produktionen kører vi med avanceret CNC-styret udstyr, som hele tiden er opdateret til de bedste og mest effektive versioner. Vores strenge kvalitetssikring gør, at intet overlades til tilfældighederne, og at vi løbende tjekker i forhold til de højeste standarder. Vores dygtige og kvalitetsbevidste medarbejdere sikrer, at kvaliteten af vores stålkonstruktioner er i top.

    Logistik
    Vi har desuden en særdeles effektiv logistikfunktion, som sikrer at råvarer, kvalitetskrav & effektiv logistik
    færdigvarer, byggepladsleveringer osv. kommer ind og ud af fabrik og byggepladser på den mest arbejdseffektive måde. Det betyder, at vi kan hjælpe med en meget præcis planlægning, der i sidste ende betyder meget for den overordnede økonomi.
    CSK fabrikker i Thisted og Tukums råder over en effektiv og moderne maskinpark, som omfatter stort set alt lige fra håndholdte svejseværker til slyngrensere, svejseautomater, CNC-styrede plasmaskærer til CNCstyrede bore-/saveanlæg.

    Sidste finish
    Som afslutning på produktionen overfladebehandles stålkonstruktionerne. Det sker på vores egne malerværksteder efter kundens specifikation. Når overfladen er tør, og konstruktionen er klar til montage, læsses den på vores trailere og køres ud på byggepladsen, hvor vores montører er klar.

  • Vi er eksperter – til lands, til vands og fra luften

    Vi er eksperter – til lands, til vands og fra luften

    Montagearbejde kræver stor ekspertise, for ofte kommer montagefolkene på opgaver, hvor der ikke findes standardløsninger. Selve montagen er den proces, der afslutter en opgave for CSK. Men forud for montagen går et enormt planlægnings- og koordineringsarbejde. For at montere de enkelte elementer kræves det, at de rigtige ting er på stedet til den rigtige tid. Det inkluderer også kraner og lastbiler.

    Montagefolkene er eksperter, der forstår sig på avancerede svejsninger og som kan arbejde under vanskelige vilkår. I det hele taget kræver montering af stålkonstruktioner veluddannede og kreative folk. Hos CSK har vi meget fokus på sikkerhed, derfor har alle vore montører gennemgået et sikkerhedskursus. Vores montører er udstyret med alt, hvad der skal til for at løse opgaven, og de er alle selvstændige og kvalitetsbevidste. Vi forlader ikke pladsen før opgaven er løst – til tiden selvfølgelig!

  • Samlet evaluering & kvalitetssikring

    Samlet evaluering & kvalitetssikring

    Udover den løbende evaluering under projektafviklingen, afsluttes hvert enkelt project med en samlet evaluering. Her gennemgås projektets enkelte faser fra projektering til production og montage.

    I vores evaluering inddrages naturligvis også kundens oplevelse og vurdering. Evalueringen anvendes til at sikre, at CSK til hver en tid lever op til såvel kundernes som vores egne forventninger.

Står du med et lignende
projekt og vil vide mere?

Jens Søndergaard
Salgsdirektør
Kenneth P. Nielsen
Sælger
Lars Søndergaard
Sælger